lørdag den 14. januar 2017

Noder og tekster på tabletten – status

Efter mere end 4 års brug af MobileSheets er det vist på tide med en status…
Jeg lægger løbende sange og noder på tabletten, og opretter relevante samlinger, så er nemmere at finde rund i. D.d. har jeg 536 sange med noder eller tekster i MobileSheets. Til mange af sangene har jeg også lagt MP3 filer med musikken, så jeg har noget at øve sammen med. Der er skrevet kommentarer på mange af sangene, og på enkelte er der også metronom i visuel form. Man kan også lave metronom med lyd, men det er ikke så smart, når man optræder.
Den gamle Motorola tablet på 10″ (den virker stadig fint med MobileSheet) er udskiftet med en 13″ Lenovo Yoga Tablet 2, som kører upåklageligt.
MobileSheet er også installeret på min telefon, så jeg altid har min node-/tekstmappe med.
Jeg har desuden købt Højskolesangbogen som APP, og har installeret den på både tablet og telefon.
Jeg har ikke haft tekniske problemer med mine tablets, og jeg kunne slet ikke forestille mig at vende tilbage til papirversionerne af noder og tekster.
Opdatering: MobileSheets er nu kommet i Windows-version. Så hvis du har en Windows labtop, som kan bruges som tablet, f.eks. Surface, kan du bruge MobileSheets.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar